De seneste par uger har jeg arbejdet virkelig hårdt i min træning, sæsonen er lige om hjørnet, og jeg synes det motivere helt vildt. Jeg har generelt ret let ved at opsnappe småskader og andre irritationer i kroppen, så jeg gør hvad jeg kan for at passe på mig selv og restituere. Desværre er jeg igen blevet øm i en muskel over knæet. Så er blevet hjemme fra træning i dag. Det er som om min krop engang i mellem kræver ro. Og det er vel en god ting at lytte til, engang i mellem? Jeg synes det er dybt frustrerende. Ville ønske man kunne se inde kroppen indefra og vide præcis hvad der skulle til. Og dog. Jeg ved jo egentligt godt hvad der skulle til for at få det til at gå helt væk. Min muskel er overbelastet.. Mon ikke det går væk ved at stoppe belastningen? Virker ret logisk. Men nu er det jo bare ikke rigtig en løsning for mig. I hvert fald ikke over en længere periode. 
Èn ting har jeg lært i min efterhånden mange skadesforløb. Man skal være tilpas frustreret. Det skal gå mig så meget på, at jeg overvejer hver en handling og gør, hvad jeg kan, for at få det væk. Men det skal ikke gå mig så meget på, at jeg bliver sur og ked af det, så det hele ramler.
Så i dag har jeg sovet, strukket ud, givet det massage, taget et bad, hygget med familien og nu sidder jeg, og drikker kaffe på emmerys, og ser på mine planer for den kommende uge.
Med nu kun 9 dage til USA afgang, skal jeg også have styr på de sidste praktiske ting, og det fylder også lidt.     

Efter næsten 4 timer i det friske marts vejr, er den varme dyne og en god kop kaffe lige, hvad jeg trænger til. Jeg går utroligt meget op i mine weekendentræninger. De har stor værdi for mig, fordi det er de dage, hvor jeg har mest tid og overskud. I hverdagene kommer jeg tit ud og træne efter nogle timers skole. Det helt okay, og jeg får det til at fungere godt, men jeg sætter alligevel stor pris på weekenden. I dag var planen 4 timer med 3x10 minutters bakke-AT efterfulgt af (40+20)sek intervaller. Puh. Hård dag på kontoret. Benjamin er hård ved mig i disse dage, men formen skal også være rigtig god snart, for min sæson start er lige om hjørnet. Benjamin? Ja, jeg trænes af ham den hurtige, halv gamle mand, der kører så hurtigt, at han har fået plads på et U23 hold :O 

Efter dagens test i går, føles benene som en hver anden morgen efter en hård træning. Du får benene ud over sengekanten, åbner øjnene, det første ryk op, og du mærker de ømme muskler pive lidt. 
I dag var planen at være i skole fra 9.50 til 15 og derefter et par timers teknik i skoven. Men i morges kunne jeg ikke rigtig vågne, så jeg snuppede løbeskoene på og løb en tur. Da jeg kom hjem strækkede jeg ud, spiste en skål havregryn, lavede en spinat smoothie og en kop kaffe til at tage med i skole. Nu sidder jeg og har biologi. Og er stadig ret træt. Håber kaffens virkning snart begynder, en tur i skoven senere og en god natssøvn hjælper. Alligvel var det en god morgen, selvom jeg altså stadig er træt. For jeg ved at det jeg gør i dag, hjælper mig i morgen. 
 
Knus Malene