Min tur til USA er ved at komme til sin ende. Jeg sidder i LAX lufthavn og venter på flyet direkte til København. Hvordan er mine løb så egentligt gået og hvad tager jeg med hjem i bagagen? 

Jeg valgte at planlægge en rejse herover, fordi jeg sidste år synes det var en god måde at få nogen hårde cykelløb, som ville presse mig i starten af sæsonen. Derudover var US-cuppen også en chance for at visse mig lidt på et andet continent og være relativt tæt på Simon. Jeg har kørt 4 løb, 2 xco løb og 2 shorttracks (20 min + 3 omgange). Hvordan min form var, var jeg ret usikker på. Jeg har kørt meget kort power træning her til vinter, så jeg håbede meget på at mine starter var blevet noget bedre. Men på grund af den træning, har jeg ikke trænet helt så meget på udholdenheden som jeg har plejet.
Første weekend forgik i Bonelli nordøst for Los Angeles. Ruten passede mig fint, med næsten 200hm pr. omgang og glatføre. Min start gik rigtig godt (var faktisk først ude af starthullet!..) og jeg sad med i fronten næsten hele første omgang. Jeg tog mig dog lige en tur ud i en busk, som satte mig et stykke tilbage. Efter styrtet havde jeg lidt svært ved at finde mig selv igen, men jeg kæmpede videre og kom ind i top 20. Dagen efter stod det på shorttrack og jeg fandt mig selv igen med i fronten fra start, men denne gang var jeg lidt mere heldig og sluttede på en 5. plads. 
Jeg havde det lidt underligt med weeekenden. For jeg følte egentlig jeg havde kørt nogen fine cykelløb, jeg var bare ikke lige så hurtig som de andre. Ikke en oplevelse jeg har haft så mange gange, så det brugte jeg lidt tid på at gruble over. 
Om mandagen tøffede Emil (har jeg sagt det? Emil er min mekaniker og havde gjort sig ulejligheden at tage med mig over atlanten :)) og jeg videre nord på til Monterey, hvor der weekenden efter skulle være Sea Otter Classic. I ugens løb trænede mig og Emil i virkelig fede områder områder omkring Monterey og i Santa Cruz. Sea Otter startede med short track om fredagen. Ruten var flad som en pandekage og opløste feltet fra start. Det handlede om råstyrke. Jeg sad med i front de første 10 minutters tid, men måtte lade mig falde tilbage til gruppe 2 efter at have siddet i elastikken. Gruppe 2 spiltede sig igen og tilsidst havde jeg ikke styr på hvor jeg lå placerings mæssigt, men tror jeg kommer ind lidt udenfor top 10. Dagen efter stod den på xco løbet, som var lagt på en lidt utraditionel rute. 1,5 km asfalt stigning efterfulgt af græsplæne med sving. Ikke lige min kop te, men okay. Jeg fik igen en god start og sad med helt fremme indtil lige før vejen snævrede ind og det sidste power skulle spyttes ud for at komme med. Og det manglede jeg. Jeg kommer ind på sporet som nr. 15-20 stykker og allerede efter de første par omgange, synes jeg er bumpene i græsplanen føles som ryk hele vejen op gennem kroppen. Jeg fik gennemført løbet, men jeg er ikke sikker på placering. 

Jeg har kørt på Canyons nye mountainbike, Exceed, i godt et halvt år. Først en prototype og nu den færdige udgave. Exceed er en MTB hvis fokus er stivhed og vægt. Rammen vejer derfor kun 870g, hvilket er over 300 g lettere end deres forrige model Grand Canyon. For at få stivheden med, sidder en Rockshox RS-1 forgaffel på og DT SWISS 1200 Spline hjulsæt. På den måde har de ramt deres mål lige i øjet - og Exceed'en er derfor en fornøjelse at køre på.