En krop der kræver ro

De seneste par uger har jeg arbejdet virkelig hårdt i min træning, sæsonen er lige om hjørnet, og jeg synes det motivere helt vildt. Jeg har generelt ret let ved at opsnappe småskader og andre irritationer i kroppen, så jeg gør hvad jeg kan for at passe på mig selv og restituere. Desværre er jeg igen blevet øm i en muskel over knæet. Så er blevet hjemme fra træning i dag. Det er som om min krop engang i mellem kræver ro. Og det er vel en god ting at lytte til, engang i mellem? Jeg synes det er dybt frustrerende. Ville ønske man kunne se inde kroppen indefra og vide præcis hvad der skulle til. Og dog. Jeg ved jo egentligt godt hvad der skulle til for at få det til at gå helt væk. Min muskel er overbelastet.. Mon ikke det går væk ved at stoppe belastningen? Virker ret logisk. Men nu er det jo bare ikke rigtig en løsning for mig. I hvert fald ikke over en længere periode. 
Èn ting har jeg lært i min efterhånden mange skadesforløb. Man skal være tilpas frustreret. Det skal gå mig så meget på, at jeg overvejer hver en handling og gør, hvad jeg kan, for at få det væk. Men det skal ikke gå mig så meget på, at jeg bliver sur og ked af det, så det hele ramler.
Så i dag har jeg sovet, strukket ud, givet det massage, taget et bad, hygget med familien og nu sidder jeg, og drikker kaffe på emmerys, og ser på mine planer for den kommende uge.
Med nu kun 9 dage til USA afgang, skal jeg også have styr på de sidste praktiske ting, og det fylder også lidt.