VM 2016

​Verdensmesterskaberne i Nove Mesto har, siden min sæsonplan kom i stand, været et kæmpe mål for mig. VM er altid noget specielt og jeg elsker at komme til løbet 100% forberedt og klar. For en måned siden blev jeg færdig med 3g, hvilket gav mig plads og tid til at bygge min hverdag op omkring træning. Da jeg engang i vinters sad og lavede mål for sæsonen, var et af målene medalje til VM. Eftersom jeg blev 4 i 2015 som førsteårs, var det jo realistisk. Mit forår gik dog ikke helt efter planen. Jeg havde undervurderet hvor meget ens hverdag påvirker kvaliteten og dermed effekten af træningen. Jeg havde totalt undervurderet afslutning af 3g og at flytte ind med Simon. Mountainbike kvinde niveauet er virkelig højt, også i U23, så man får ikke noget foræret. Man skal være der 100% for at være med hvor det er rigtig sjovt.
Det har været ret hårdt, lige pludselig at falde sådan tilbage. Jeg har altid ligget med helt fremme og nu synes det hele at være ret umuligt. Det har fået en masse spørgsmål til at boble inde i mig. – Er jeg god nok? – Er det det hele hver? Osv. Det er hårdt for motivation. Men jeg forsøgt at tænke på, at modgang gør mig kun stærkere. Og jeg skal være i stand til at komme igennem nedture, hvis jeg virkelig vil det, ikke?
Men som sagt, havde jeg altså en måned til at få langt nogen gode træningstimer. Jeg mødtes med Benjamin, og vi lagde en plan. Det eneste om ikke gik som planlagt var sygdom ugen op til DM, hvor det var meningen, at jeg skulle have trænet hårdt.. Men jeg kom oven på og kunne forsætte.
 
VM blev i år afholdt i den tjekkiste granskov lidt uden for Nove Mesto. Ruten passede mig godt. Bestående af rødder, sten og tekniske segmenter hele vejen rundt. Vi ankom tirsdag aften, og jeg havde derfra 4 dage til at øve mig på ruten. Jeg følte mig godt kørende og jeg kunne mærke inde i, at det godt kunne gå hen og blive en rigtig god dag. Før start var jeg ikke specielt nervøs. Jeg havde ikke noget pres fra mig selv. Jeg skulle bare ud og gøre det så godt jeg kunne. Jeg vidste godt, at mit niveau ikke var så højt som Jenny’s, for så langtid havde jeg heller ikke haft til at rykke frem af. Men det var blevet højere og jeg  er god til at køre VM. Jeg har i flere løb i år virkelig prøvet at holde mig til på første omgang, men jeg har fundet ud af jeg er nødt til at køre på min måde, for det andet kan jeg ikke holde til. Derfor lod jeg også bare de 4 favoritter (Jenny, Keller, Frei, Evie) få et lille hul på startloppet, for det ville ikke give mening for mig at ligge og køre over evne for at følge med de 4 som jeg alligevel måske ikke er helt på niveau med lige nu. Og med lørdagens Dame løb og U23 herre løb i baghovedet, fandt jeg hurtigt min egen rytme. Med mig sad en Hollandsk pige. De andre kunne ikke følge med, shit man. Hun var stærk, men jeg var bedre til at styre cyklen. Det tog 2,5 omgang før hun blev for træt, til at kunne lukke hullerne, jeg lavede ved de tekniske passager. På 3. omgang nærmede jeg mig 4. Pladsen og det motiverede mig helt vildt. Jeg havde de første omgange holdt mig selv tilbage på opkørslerne, så jeg ikke kom til at køre over grænsen. Derfor regnede jeg med, at jeg ville kunne hente hende på sidste og 4. Omgang. Men da jeg rundede mål for anden sidste gang, var ret færdig. Jeg kørte med det sidste jeg havde op af stigningerne, men det gjorde hun også og jeg kom ikke tættere på. Satans.. men tænk hvis jeg ikke havde passet på mine kræfter? Av.

​
 
Jeg endte på en meget tilfredsstillende 5. Plads! Virkelig en fantastisk følelse. Min mor, far, Simon og Mikala stod med åbne arme og ønskede mig tillykke med det samme. Det var vildt fedt.
Og bekræftende. Jeg kan godt. Jeg har kunne battle med de bedste piger mange gange før. Hvorfor skulle jeg ikke stadig kunne det? Jeg er godt til det her.

---