Ugen efter EM og næstved

Jeg kom hjem fra EM søndag aften. Træt, dehydreret og fuldstændig smadret. Først vendte jeg tasken på hovedet og fik startet en vask. Tog et stort glas mælk og kiggede på mandagens plan. Skole fra 8-9.30 --> styrketræning --> skole fra 12-15 --> hjem. Derefter læste jeg en dansk novelle og så en kort film om "rise of the west" til historie. Pakkede min taske, med skolebøger og træningstøj, og lagde mig ind i sengen. Puh. Hvornår dog det her slutter? 
Løbet i det svenske gik okay. Jeg fik en god start og kom ind på nedkørslen i tredje position. Jeg vidste det var hårde 90 minutter der lå foran mig, så jeg forsøgte at finde min eget tempo fra bunden af opkørslen og måtte lade andre passere. Jeg endte på en 12 plads, fuldstændig færdig. Fed fornemmelse at have givet sig 100%. Den sidste måneds løb, har vist mig, at jeg ikke har de sidste procenter der skal til. Og når man kører helt fremme i toppen, er det de små procenter der tæller. En 12 plads lyder måske skuffende, men jeg har fundet ud af, at jeg ikke er så stærk, som jeg kunne have været. Der er flere gode grunde, så det bekymre mig ikke så meget. Det eneste der irritere mig er, hvor hårdt der er for mit mentale fokus og stabilitet. Jeg har altid kørt med helt fremme i feltet og kørt cykelløb på den måde. Nu er jeg et andet sted - hvordan er det lige man gør det? Det svært at køre flere løb i træk, hvor jeg bare for baghjul, selvom jeg er forberedt på det. Det jo ikke det jeg synes er sjovt ved at konkurrere.
Fredag aften fik jeg af vide hvilke skriftlige eksaminer jeg skal have og hvornår. Det var ligesom om at en byrde forsvandt fra min skuldre. Nu kender jeg planen. 
Lørdag stod det så på cykelløb. Sramliga løb i Næstved. 3 stærke kvinder var til start, Jenny Rissved, Alexandra Engen og Anna Terpstra. Så det skulle nok blive sjovt. Løbet gik godt, god start og godt tempo gennem hele løbet. Endte på en tredje plads bagved Engen. Bedste løb i den her sæson. Ikke på grund af placering, men følelsen og watt'ene, var gode. Håber at kunne tage den gode følelse med til weekendens worldcup i Albstadt. 

​Knus Malene