Et cykel kongerige i Schweiz? Jeg har jo egentlig været i Lenzerheide mange gange og kører deres World Cup, men nu, hvor jeg er begyndt at bruge størstedelen af min tid i Schweiz, har jeg haft muligheden for at udforske området de kalder BIKE KINGDOM, hvilket omfatter langt mere end Lenzerheide's ikoniske xc rute. Området spreder sig over den nordlige del af kantonen Graubünden i Chur, Arosa og Lenzerheide, og er et af de absolut bedste steder jeg har kørt. I forbindelse med at jeg træner i deres 'Kingdom' har jeg indgået et samarbejde med dem, og lovet at dele ud af mine oplevelser dernede, for at sprede kendskabet til Bike Kingdom.
Jeg havde en forstilling om at det hele var Bike Park, da jeg nu engang kun kendte DH ruten fra world cuppen, men jeg blev virkelig, positivt, overrasket. Jeg har kun kørt der med en xc cykel indtil videre, og det har jeg snildt kunne, selvom jeg tror farten ville være federe på en mtb med mere vandring. Der er mange forskellige slags trails, altså forstå mig ret, der kan sagtens køres klassisk bike park ned mod Lenzerheide eller i Alpen Bike Park i Chur, men der er også rigtig mange andre muligheder for langt mere en naturlige, kringlede og flowy spor.
Det sker ikke så ofte at jeg tager lift rundt, for det meste cykler jeg jo op, og det kan man i hvert fald også få lov til hernede. Der er nogle seriøst grumme stigninger både på asfalt og grus. Den anden dag cyklede vi op til toppen af Alpenbikepark Chur, hvorfra vi tog stien "Lady Patricia" ned mod Chur. Navnet kommer fra et amerikansk fly der styrtede ind i bjerget i 1944, som der stadig ligger dele af på sporet. En 16,7km stigning med 1400hm og næsten 9%. Bom bom. Der er forskellige muligheder ift. deres liftkort, man kan selvfølgelig købe til hele området i ét kort, men kan også købe en dags billet hvor ruten allerede er lavet på forhånd. Så man starter i Chur, kan tage liften op til toppen af Alpenbikepark, derfra cykler man mod Lenzerheide, hvor man igen kan tage en lift, derfra videre ned af spor til Arosa, op igen, også ned mod Chur igen. Det er vidst 500 meter i alt man selv skal køre op af og så ellers en hel masse meter ned af (RIP overarme). Så ja, jeg er svært begejstret haha. Det spiller, det gode spor, det er en god infrastruktur, de har en let og overskuelig hjemmeside og app. Hvor du også kan finde 'touring'. Det kan også gøres uden bil; toget tagges fra Zurich lufthavn til Zurich's hovedbanegård, hvorfra man skifter til et tog der tager dig til Chur. Herfra kan man enten blive i Chur eller tage bussen videre til Lenzerheide, eller toget til Arosa.
Også bare byen Chur er super hyggelig og god til kaffe og shopping. Landevejscyklen er slet heller ikke dum hernede med alle de forskellige bjergpas der ligger i området. Et styks begejstret Malene Degn.
2 Comments
8/27/2024 20:16:30
I wanted to express my gratitude for your insightful and engaging article. Your writing is clear and easy to follow, and I appreciated the way you presented your ideas in a thoughtful and organized manner. Your analysis was both thought-provoking and well-researched, and I enjoyed the real-life examples you used to illustrate your points. Your article has provided me with a fresh perspective on the subject matter and has inspired me to think more deeply about this topic.
Reply
9/5/2024 09:15:17
Depending on the current promotions, after completing the survey, you may be eligible to enter a sweepstakes or receive a discount on future purchases.
Reply
Leave a Reply. |
Reflect what you desire, become what you respect Archives
January 2024
Categories |